Kan du scope opgaver, programmere og tænke struktureret og strategisk? 

Så skal du søge jobbet som full stack udvikler hos Portaplay.Agency i Lyngby

PortaPlay.Agency er et digitalt bureau, som tilbyder spil, interaktiv underholdning, læring og formidling.
Siden 2006 har vi arbejdet med konceptualisering, design og udvikling til en bred vifte af virksomheder og organisationer. Vi er platformuafhængige og udvikler til både PC/Mac, tablets, telefoner, web, VR, AR, sensorer, projektioner og embedded devices.

Lige nu leder vi efter en full stack udvikler til vores kontor i Lyngby, hvor du bliver en stor del af et lille team.

 

Hvad tilbyder vi?

Jobbet er til dig, der elsker at kode, arbejde med arkitektur og har en hands-on tilgang til projekter, men samtidig også formår at udtænke nye funktioner og services til vores kunder. Vi tilbyder et entreprenant miljø med gode udviklingsmuligheder.

Vores team består af en leadudvikler, en projektleder og en række dygtige freelancere. Vi løser omfattende opgaver for faste kunder og organisationer såvel som ad hoc opgaver.

Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer og fleksible forhold.

 

Hvem er du?

Vi tror, at en kombination af tekniske færdigheder, nysgerrighed til at lære nyt og modet til at afprøve ideer vil være nøglen til succes i denne rolle. Derudover forventer vi:

  • +3 års erfaring
  • God forståelse for processer
  • Struktureret
  • Udadvendt, iderig, nysgerrig og god til at skabe resultater gennem et tæt samarbejde med kollegaer og interessenter
  • På forkant med udfordringer
  • I stand til at føre ideer ud i praksis
  • Ambitiøs og målorienteret

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med:

  • React/Redux/Redux-Thunk
  • Node.js/Express.js, og Server Side Rendering
  • Material UI framework.
  • HTML5/CSS3/LESS/SCSS, responsive design
  • SQL Evt. Erfaring med “query builders” (eks. knex).
  • WebPack, PM2, Docker
  • Evt. PHP/Yii og Flutter.

Ansøgning

Send dit CV og et par linjer om din motivation for at søge stillingen til job@portaplay.agency. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at ringe til direktør David Ruben Karpantschof på  telefon 70 225 226.

Ansøgningsfrist
Den 29.12.2023. Vi holder samtaler løbende, men venter gerne på den rette kandidat.

PortaPlay Agency er et søsterselskab til PortaPlay ApS, som primært fokuserer på egne IP’er.

Vi glæder os til at høre fra dig!